Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Thailand: King Vajiralongkorn's royal coronation

Oprettet af eneber d. 05-05-2019 08:37
#6

Thailands konge er officielt kronet under stor ceremoni
Siden 1782 har Chakri-dynastiet siddet på tronen i Thailand. Kong Vajiralongkorn blev officielt kronet lørdag.


Den thailandske kong Maha Vajiralongkorn har officielt indtaget den trone, som han overtog efter sin fars død for to år siden.

Det skete lørdag i det kongelige palads i Bangkok på den første af tre dage, der er sat af til kroningsceremonien.

Efter den officielle kroning iførte kongen sig den 7,3 kilo tunge krone - Sejrskronen - som et symbol på sin nye status. Kronen er mere end 200 år gammel, 66 centimeter høj og pyntet med diamanter og guld.

Ceremonien startede klokken lidt over 10 lokal tid og indeholder både hinduistiske og buddhistiske ritualer. Den gav et sjældent indblik i et ellers isoleret kongeliv til de mange mennesker, der var mødt op foran paladset.

læs mere her https://www.infor...r-ceremoni