Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Netix vil lave serie med drengene fra Tham Luang-grotten

Oprettet af IT d. 09-03-2019 05:41
#1

www.thai-dk.dk/uploads/downloaddrenge11.jpg


Det ryddede forsider i hele verden, da 12 thailandske fodbolddrenge og deres træner sidste sommer på sensationel vis blevet reddet ud fra en ti kilometer dyb grotte efter at have siddet fanget i 17 dage.

Og nu bliver deres historie så til en miniserie, skriver The Hollywood Reporter.

Det bliver streaminggiganten Netflix, der skal koproducere serien sammen med SK Global, der har sikret sig rettighederne til drengenes historie.

Aftalen om serieprojektet blev afsløret af Thailands kulturministerium torsdag.

SK Global har tidligere villet lave drengenes fortælling til en film, men nu, hvor Netflix er kommet ombord, skal historien i stedet fortælles som en miniserie.

Drengene og træneren får 600.000 kroner hver
En unavngiven talsformand for det thailandske kulturministerium siger, ifølge The Hollywood Reporter, at de 12 drenge og træneren alle får omkring 600.000 danske kroner (tre millioner thailandske baht) hver for deres medvirken.

Som en del af aftalen vil de ikke give fremtidige interviews om deres oplevelser.

Netflix har bekræftet miniserien over for The Hollywood Reporter, men ønsker ikke at give yderligere kommentarer.

Det vides endnu ikke, hvornår miniserien kommer på Netflix.

læs mere her https://www.dr.dk...il-netflix