Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danske familier flygter til Flensborg

Oprettet af egon d. 03-11-2018 12:53
#13

Integrationsminister Inger Støjberg (V) i krydsild om den problematiske udvisning af 13-årige pige Mint og lignende sager.

- Hvorfor må en 13-årig velintegreret pige ikke blive i Danmark? Når nu også Kristian Thulesen Dahl (DF) åbner døren for at give dispensationsmuligheder, spørger Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup.

Inger Støjberg mener, det er en uholdbar vej, fordi Folketinget så ville være under et voldsomt pres fra de, som er dygtige til at skabe folkelig opbakning i befolkningen og i medierne.

- De ville komme igennem, men hvad så med de andre. Der skal være lighed for loven, mener hun.

Inger Støjberg interviewes også om forhandlingerne om en ny flygtninge- og indvandrerpolitik og det nye strammerparti, de Nye Borgerlige, der stiller ultimative krav for at kunne stemme for Lars Løkke som statsminister.

Og hun siger det kommer til at skade Danmark og vil koste danske arbejdspladser, at S og DF ikke vil være med til åbne for udenlandsk arbejdskraft.






Det mener Peer Aagaard og Patrick Sandberg om DF's udspil:

Sakset fra Facebook:

Af Peer Aagaard:

I formiddags kunne man opleve DF's leder i en opvisning i den form for populisme, hans rotterede af et parti er så dygtige til.

Foranlediget af den store opmærksomhed omkring trettenårige Thailandskfødte Mint, der blev udvist, og flere tilsvarende sager, udtalte Thulesen Dahl til BT:"Jeg synes som rigtig mange andre danskere, at det kan virke mærkeligt, at der er børn, der ser ud til at begå sig fint, og som får prædikatet, at de ikke er mulige at integrere i Danmark og derfor bliver udvist.

Jeg kender jo ikke den fulde baggrund i sådanne enkeltsager, men det er klart, at vi er parat til at se på muligheden for for eksempel at give ministeren en dispensationsmulighed, når der er nogle helt vilde eksempler, hvor tingene skejer ud i forhold til, hvad der virker logisk og rimeligt. Så vil der være mulighed for at give en opholdstilladelse."

Samme partis Martin Henriksen gentog stort partiformanden ordret i radioavisen få timer senere. Det her var da noget værre umenneskeligt noget, men nu skulle DF nok sørge for at redde de små børn.

Begge interviews led desværre under en afgørende mangel: en journalist som konfronterede politikerne med, at det var deres egen fucking lov, deres egen perverse xenofobi, deres egen racisme, som var skyld i alle disse ulykkelige skæbner.

Havde det ikke været for Dansk Folkeparti, havde Danmark ikke indrettet en pigtrådsindhegnet lejr i Sjælsmark, hvor børn vantrives under dybt skadelige forhold. Havde det ikke været for DF, var danskere med en udenlandsk ægtefælle ikke tvunget til at slå sig ned i Sverige eller Tyskland.

Havde det ikke været for DF, var Danmark ikke kendt som højreekstremismens højborg i Nordeuropa.

Havde det ikke været for DF havde vi ikke haft en afstumpet løgner af en integrationsminister, som fejrer sin egen afstumpethed med lagkage.

Havde det ikke været for DF, havde Mint i dag befundet sig hjemme i Køge med sin familie, hvor hun hører til.

Først praler Dansk Folkeparti med, hvor stram en politik de står bag, og når så folkestemningen vender sig imod dem, vender de selv rundt på en tallerken og tilbyder at frelse ofrene for deres egen lovgivning.

Man skulle jo nødig gå glip af stemmer fra det særlige vælger-segment af idioter, der hopper på al det lort, partiet lukker ud, men som også orienterer sig mod andre nyhedskilder.

Thulesen Dahl sluttede sit interview med BT med at konkludere, at Inger Støjberg nu kommer til at revidere udvisningen af Mint. En karakteristisk storhedsvanvittig udtalelse fra den partileder, der hidtil har nægtet at påtage sig et regeringsansvar, men som ynder at tale skiftevis på alle danskeres vegne eller på vegne af den regering, han ikke er medlem af.

Desværre for Mint og for Danmarks gode navn og rygte gjorde både Thulesen Dahl og Henriksen regning uden vært, da de gik i medierne.

Her til aften meddeler Inger Støjberg nemlig, at hun ikke har tænkt sig at tage imod DF's tilbud.

Udvisningerne af børnene står således ved magt, og Danmarks ledeste minister kan tage på
Weekend uden at få sit dårlige ry plettet af ondsindede rygter om, at hun rent faktisk har et hjerte.

Borgerlige vælgere må håbe på, at colaholikeren Støjberg får rigeligt med næringsfri læskedrik og lagkage i weekenden.

Ministeren skulle jo gerne vende styrket tilbage på mandag, hvor konkurrencen genoptages mellem hende og DF om, hvem der er dansk politiks dummeste svin.

Vi andre må nøjes med at kæmpe med at undertrykke håbet om, at hun kvæles i det. Hvem ønsker at havne på hendes niveau? Fy for fanden!

Af Patrick Sandberg:

DF og ‘vi vil hjælpe de ældre’ er to modsætninger. De har haft magt i årevis, uden at gøre noget. De ældre er blevet solgt for grænsebomme og udlændingestramninger. Ligesom så meget andet. Så jeg gider faktisk ikke høre om at DF vil redde de ældre, de hjemløse eller Mint. De har selv sørget for at de mennesker er blevet røvrendt af staten

Redigeret af egon d. 03-11-2018 09:47