Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Verden på vrangen / Utroligt men sandt

Oprettet af Je suis Charlie d. 20-01-2019 10:25
#114

Våbensmugling fra Nordkorea: Stråmandsfirma var kunde i Danske Bank
Sagen burde allerede i 2009 have fået hvidvask-alarmklokkerne til at ringe højt i Danske Bank, mener ekspert.





Det er med en ganske særlig last, at det store fragtfly af typen Iljusjin 76 lander i Bangkoks Don Muang-lufthavn den 11. december 2009.

Flyet er lettet fra Nordkoreas hovedstad Pyongyang og er landet i Bangkok for at tanke op, inden turen ifølge flyets papirer skal gå videre til Ukraine og derefter til Iran.

Lasten består ifølge de samme papirer af mekaniske dele.

Men efter et tip fra udenlandske efterretningstjenester bliver flyet tilbageholdt. Og da de thailandske myndigheder åbner lastrummet, bliver de ikke mødt af mekaniske dele - men af 35 ton nordkoreanske våben.

Stråmænd med konto i Danske Bank
Mystikken breder sig dog hurtigt, for bagmændene bag den mislykkede våbenhandel er skjult bag et spind af stråmandsselskaber.

FN's efterforskning af sagen viser senere, at det russiskbyggede fragtfly har været brugt flere gange tidligere til våbensmugling, og kort før fragten af de nordkoreanske våben er ejerskabet af flyet skiftet flere gange, da de tidligere ejere var ramt af sanktioner.

Af lejekontrakten for flyet, som de thailandske myndigheder finder under ransagningen, kan man desuden se, at det er det newzealandske selskab SP Trading Ltd., der har lejet fragtflyet af selskabet Air West Ltd. fra Georgien.

DR's 21Søndag har sammen med Berlingske gransket sagen og kan nu fortælle, at selskabernes bankkonti også fremgik af lejekontrakten for flyet. Og stråmandsselskabet SP Trading Ltd. havde valgt at bruge en bank så langt væk fra New Zealand som muligt. Nemlig Danske Bank i Estland.

Læs mere HER: https://www.dr.dk...anske-bank