Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Velbekomme.

Oprettet af yindee d. 15-06-2017 06:29
#10

Stor supermarkedskæde stopper salg af hundekød i Kina


Den internationale supermarkedskæde Carrefour stopper nu salget af hundekød i Kina efter protester

Supermarkedskæden Carrefour, der oprindeligt er fransk, men nu har over 10.000 butikker spredt over hele verden, ophører med at sælge hundekød i flere butikker i Kina.

Det skriver flere medier, deriblandt The Guardian.

- Det er lokalt producerede produkter, der blev solgt i to butikker i Xuzhou, skriver Carrefour i en meddelelse.

Xuzhou er en by i det østlige Kina omkring 500 kilometer nordvest for Shanghai.

Ifølge nyhedsbureauet AFP solgte Carrefour i butikkerne en stribe produkter, der bestod af hundekød i forskellige former.

Blandt andet blev der solgt "Fankuai hundekød i skildpaddejuice" for omkring 120 kroner pakken og pakker med tørret hundekød.

Men det er altså ikke længere at finde på hylderne. Tilbagetrækningen er sket efter protester fra interesseorganisationen Animals Asia.

- Få mennesker i Kina forventer, at et supermarked har hundekød til salg. At spise hunde og katte er ikke udbredt og anses for at være en forældet ting af unge og middelklassen.

- Det sidste dyrerettighedsforkæmpere i Asien har brug for er, at en moderne, international supermarkedskæde normaliserer at spise hunde og katte og støtter en industri, der er præget af ondskab og ulovligheder, siger talsmand for Animal Asia Irene Feng til AFP.

Det er ikke ulovligt at spise hunde og katte i Kina.

http://ekstrablad...na/6708114


Redigeret af yindee d. 15-06-2017 06:44