Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Massegrav med bådflygtninge afdækket i Thailand

Oprettet af thai d. 02-05-2015 06:41
#1

Menneskesmuglere i Thailand tilbageholder flygtninge i lejre og på både, mens de venter på løsepenge

Myndighederne i Thailand har afdækket en massegrav i en forladt lejr i junglen, hvor det menes, at migranter og flygtninge fra Myanmar og Bangladesh er blevet begravet af menneskesmuglere.

- Fire lig er blevet gravet ud indtil nu. Der er mindst 30 grave i alt i en velorganiseret lejr, som menneskesmuglere har brugt, siger en ledende politimand, Anuchon Chamat.

Lejren ligger i Songkhla-provinsen nær Malaysias grænse.

Illegale migranter, hvoraf mange er rohingya-muslimer fra det vestlige Myanmar og fra Bangladesh, begiver sig ofte ud på farefulde rejser over havet på flugt religiøs og etnisk undertrykkelse eller for at søge job i Malaysia og Thailand.

Menneskesmuglere har opbygget et stort antal kyniske og brutale netværk i regionen.


http://jyllands-p...-Thailand/