Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af maichai d. 17-09-2014 04:06
#71


Kongelig bestikkelse

Hvert år bestikkes de kongelige for millioner! De får dyre biler, smykker, pelse og utroligt meget andet.

Det er i hvert fald sådan, svenskerne ville se på det, der foregår i Danmark. Men heldigvis for Margrethe og hendes familie kan de modtage, hvad de vil, fra dansk erhvervsliv uden at skulle betale skat eller risikere at ryge i fængsel, anklaget for korruption.

I Sverige stoppede gaveregnen for 11 år siden, fordi den nye øverste chef for hoffet ganske enkelt ikke ville acceptere, at kongen lod sig ’bestikke’ af nogle venner i erhvervslivet, der forsynede ham med gratis biler. Modydelsen var, at kongen lod sig fotografere, når han fik nøglerne til sin nye bil. Det stiller danske kongelige stadig gerne op til, når de får en gratis bil. I Sverige synes de, det er ren korruption, og derfor er de kongelige biler nu leasede.

Det har ikke påvirket de danske kongelige. Da kronprinsen blev gift med Mary, fik brudeparret ikke mindre end fem biler gratis i bryllupsgave: En Saab Cabriolet til en værdi af 740.000 kr., en Toyota, et par Mishubishi’er og en Kia.

Ingen har dog så vidt vides endnu set kronprins-parret køre Kia. Til gengæld byttede de tre år senere cabrioleten til en Saab stationcar til 600.000 kr., så der blev plads til børneflokken. Betalingen var stadig den samme, nemlig ingenting.

I Danmark er gaver normalt skattepligtige. Hvis bilforhandleren f.eks. forærede dig en ny bil til 200.000 kr., så ville beløbet blive lagt oven i din indkomst. Men for de kongelige er gaverne gratis. Finten er, at de kongelige ikke betaler indkomstskat; derfor er bilen gratis for dem.

Hvis Margrethe derimod forærede Frederik en ny bil, så skulle han betale arveafgift på 15 procent som alle andre. Men det er Margrethe åbenlyst for nærig til, selv om hun og familien modtager mere end 100 millioner kr. om året i apanage fra skatteyderne.

I en moderne tid er det uforståeligt, at de kongelige vil udsætte sig selv for mistanken om bestikkelse ved at modtage så mange, og så dyre, gaver.

Set fra de glade giveres synspunkt kan man på den ene side godt forstå, at de ser de kongelige som gode reklamesøjler. På den anden side er det dog også uforståeligt, at erhvervslivet i den grad vil medvirke til at korrumpere sig selv og kongehuset.

Og når nu hverken de kongelige eller erhvervslivet kan se, at der er et problem, så burde politikerne i det mindste skride ind. Men også fra den kant skygger den royale benovelse åbenbart for fornuften.

Hu hej, hvor går det godt i kongeriget Danmark.


Husk der er forskel på fisk vi er alle lige nogle er dog mere lige end andre

Ja det kan man da tydelig se her ((1((

http://ekstrablad...023556.ece