Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: - Jeg kan ikke mere, jeg dør her

Oprettet af yindee d. 20-02-2013 09:23
#102

Gidsel svigtet af fagforening

Det danske gidsel Søren Lyngbjørn har ikke fået hjælp fra Søfartens Ledere - En beklagelig fejl, siger direktøren

Vis din støtte til Søren og Eddy på Ekstra Bladets støttegruppe på Facebook.

Det danske gidsel Søren Lyngbjørn har siden starten af 1990’erne været medlem af Søfartens Ledere.

Men da han fik allermest brug for sin fagforening 12. januar 2011, hvor han blev taget som gidsel af somaliske pirater, svigtede den ham, fordi man ved en fejl troede, at han ikke var medlem.

Fejlen blev først opdaget i efteråret 2012 over halvandet år efter, at Søren Lyngbjørn blev taget som gidsel og kun fordi, at Søfartens Ledere får en henvendelse fra Sørens familie, der beder om at sætte hans indbetalinger i bero.

Læs også: Forhandlinger om danske gidsler er kompliceret spil om penge



Professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Institut for statskundskab på Aalborg Universitet, mener, at Søfartens Ledere har svigtet.

- Det er noget rod, og det undrer mig, at man ikke kan finde ud af, at han er medlem. Det er ikke noget, Søfartens Ledere kan være stolte af. For medlemsservice i den situation er det mindste, man kan forvente af en fagforening. Han kan med rette sige, at han har fået en elendig service, siger han.

Direktør i Søfartens Ledere Fritz Ganzhorn erkender, at man har begået en fejl.

- Vi misser det i vores medlemssystem, fordi vi ikke havde de fulde oplysninger på ham, og så fandt vi ham desværre ikke, og det er selvfølgelig en beklagelig fejl.

- Da familien så kontakter os direkte, går vi igen ind i systemet og så faldt brikkerne på plads.

Fritz Ganzhorn afviser, at det skulle have haft konsekvenser.

Læs også: Gidsel hos somaliske pirater i over 1000 dage

- Jeg synes ikke, at det har gjort nogen forskel. Vi traf fra starten af en beslutning om stille os til rådighed for deres pårørende og hjælpe dem. Det gælder både Eddy Lopez, som ikke er medlem og Søren Lyngbjørn, som vi på daværende tidspunkt troede ikke var medlem.

- Men det kommer til at betyde noget, at Søren er medlem, når han kommer hjem, hvor der skal bruges advokatbistand og andet.

I dag har Søren Lyngbjørn, Eddy Lopez og fire filippinske søfolk været gidsler i 769 dage.
kilde http://ekstrablad...923536.ece

Meld dig ind og støt: Gruppen for LEOPARD's besætnings frigivelse