Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: - Jeg kan ikke mere, jeg dør her

Oprettet af yindee d. 10-01-2013 08:10
#16

han fundet en blog hvor der deles personlige tanker rundt se her havetsgidsler.blo... besøg den der er mange gode tanker på den side

TORSDAG DEN 10. JANUAR 2013

Nattens tanker
Jeg gik i seng, godt smadret i hovedet følte jeg, at jeg var træt. Men da hovedet ramte puden, og min mobil lå i hånden og jeg alligevel lå og tjekkede sidste nyt hele tiden, fik tanker og følelser ikke ro, det gav ikke mening at ligge der, det gav mening at stå op og få luft.

Der har været fart på de sidste dage. En lille flok mennesker har udrettet så utroligt meget. En lille flok mennesker forsøger at stoppe det hele. Som så mange gange før i denne sag, bider tvivlen sig fast i mange af os, gør vi det rigtige, eller gør vi det forkerte. Hvad er overhovedet rigtigt eller forkert i denne sag?

Mange af os har uden tvivl flere spørgsmål end svar. Vi skal nok ikke længere lede så meget efter svar, for sandheden i det hele kender kun få. Vi bliver behandlet lidt som idioter ikk? Vi forstår ingenting, det er EB der er ved at spinde os ind fordi de tjener millioner på at sælge denne sag?? Det tror jeg faktisk ikke de gør, og det skriver jeg ikke fordi jeg er vild med EB, men jeg er vild med at de som nogen af de eneste tør holde fast i denne sag - og så bør jeg nævne fyens.dk som faktisk også er en del på banen i forhold til mange andre aviser/medier en tak til dem også.

Personligt, her og nu, vil jeg ikke have svar på noget som helst længere, Eb kan for min skyld spinde alt det guld de vil, John Arne Larsson ( Svesken der ejer Shipcraft) Har spundet en del i de 2 år Eddy Lopez, Søren Lyngbjørn og de fire filippinere har siddet i det rene helvede i Somalia. Nej jeg vil ikke længere have svar, jeg vil have handling.!! Længere er den ikke.

Jeg har været vred og skuffet flere gange siden i går, hvor et par folk pludselig trak sig efter at have arbejdet med denne sag i lang tid. Et show uden lige i mine øjne, forhåbentlig har de trukket sig med god grund, forhåbentlig er det mig der tager fejl når det er min fornemmelse at de er blevet fyldt med tom snak og luft. Tager jeg fejl kan jeg leve med det, tager de fejl må de leve med det.

Jeg kan og vil ikke trække mig, og det mener jeg heller ikke andre skal gøre. Danskerne er ved at vågne op, falder de i søvn igen, ja så er jeg bange for løbet for alvor er kørt. Det er nu vi begynder at kunne ses og mærkes, det er det vi har kæmpet for, og derfor virker det useriøst og klamt at se folk trække sig, fordi de ikke mener det er nu!??

Jo det er nemlig NU!! Det er lige NU der skal ske noget.

http://havetsgids...ogspot.dk/