Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Smog i Nord Thailand i marts?

Oprettet af Dalton d. 21-03-2012 15:08
#16

Tirsdag den 20 var det så dagen vi skulle afsted fra Mae Hong Son igen og selv om vi ikke havde været synderligt påvirkede af smoggen tror jeg ikke det kan være sundt at opholde sig i i længere tid.
Jeg håber for de mennesker der bor der, at de snart får løst det tilbagevendende problem. Desværre har det nok lange udsigter TIT, samtidig, også fordi, meget af det stammer fra nabolandene, især Myanmar.

Nå men vi skulle flyve kl. 12, og jeg havde ikke de største forventninger, der havde været aflysninger i dagene op til, så jeg havde booket videre forbindelse fra Chiang Mai ved samme selskab: Nok Air i forventningen om at det så ville glide lidt lettere hvis der opstod problemer.

Det gjorde der jo så også.

Jeg havde dagen før bedt i receptionen om transport til lufthavnen og det skulle de jo nok klare selv om deres egen vogn var ude. De ville sørge for en tuk tuk. En havl time før afgang checkede jeg lige om det var i orden og ja det var det…. 10 min senere: Det er desværre umuligt at få fat i noget transport da alle tuk tuk chauførerne er til møde med politiet. Vistnok noget med at der var utilfredshed med for lange ventetider!
Nå men et par ansatte på hotellet ville så hjælpe med at fragte os, min kæreste og jeg, til lufthavnen på deres scootere!
Afsted det gik med først mig på den ene og det meste af vores bagage bundet op på den anden scooter (nej nej nej! den kuffert ryger af inden vi når halvvejen, nåede jeg at tænke men heldigvis blev den hængende) Jeg blev sat af ved lufthavnen og de kørte tilbage for at hente min kæreste og resten af bagagen.
Vel ude i lufthavnen henvendte vi os i check in, selvfølgelig for at få at vide at flyet var aflyst men at vi nok skulle få pengene tilbage.
Ja godaw do, men hvad gør vi lige nu?

Der var ganske vist et 12 personers fly der ikke behøvede samme sigtbarhed der ville flyve men det var fyldt op. Der gik dog snart en bus til Chiang Mai og den kunne vi jo så tage med. Jamen fint sagde jeg vil i sørge for transporten til busstationen i den modsatte ende af byen. Jeg havde jo luret at de ikke bare skulle spise os af med at vi kunne tage en taxa da der jo ikke var nogen at få.

Imen vi stod og drøftede situationen kom en af vores chauførere fra før, fra hotellet, med regningen for vores ophold, godt rød i hovedet og spurgte om jeg ikke lige ville betale. Det ville jeg selvfølgelig, og heldigvis havde jeg kontanter nok på mig, så det blev ordnet.
Jeg havde naturligvis inden vi forlod hotellet bedt om at afregne og havde givet dem mit Masterkort , men de spurgte om jeg ikke havde kontanter da jeg kun skyldte 160 baht for vassketøj.
Nej sagde jeg, jeg har ikke betalt for værelset... men jo jo jo det hele var OK.
Underligt, tænkte jeg men jeg har jo godtnok opgivet kortoplysninger ved booking så måske er beløbet blevet trukket, selv om det ikke plejer at foregå på den måde. Håbløst at begynde at diskutere det nu, tænkte jeg og regnede med at kontakte den efter et par dage.

Nå tilbage til Nok Air, Ja, men det ville de skam gernekøre os til bussen, men de havde kun en meget lille pick up, så enten skulle vi køres af 2 gange eller også skulle en af os ud på ladet med bagagen…

Afsted gik det så igen med kæresten på ladet, ja man er vel en gentleman; og vi nåede ud til busstationen lige i tide til at få de sidste 2 pladser i den mini van der var bussen til Chiang Mai.

Så skrumlede vi ellers afsed de næste 5 timer på den berømte rute med de 1864 hårnåle sving..... og nåede Chiang Mai sidst på eftermiddagen og a propos smog synes jeg nok smoggen på turen i tuk tuk fra rutebil stationen til lufthavnen i Chiang Mai var værre end den smog vi oplevede i Mae hon Son

Her ventede vi så et par timer og nåede Don Mueang kl 21 hvorfra vi tog en taxa videre….

Jo der sker altid noget når man rejser rundt i Thailand


Dalton

Redigeret af Dalton d. 21-03-2012 15:13