---

Da vi boede i Chiang Mai plejede vi at gå ind og få en øl og lidt mad på et sted der dengang hed Oasis Bar, vi kaldte den Monkey Bar fordi de havde en Abe der, af sikkerhedshensyn, var lænket til en slags klatretræ.

Abens hovednummer bestod i at se uskyldig ud når der kom nye gæster ind, derefter for den som et lyn hen og væltede øllet og stjal deres keps.

Det var kærlighed ved første øjekast, så fruen og jeg blev enige med ejeren om at købe ballademageren, han så glad ud ved tilbuddet, så vi blev enige om at have kræet på prøve et døgn.

Hvordan vi klarede os gennem Chiang Mai med en Abe på skulderen, i en ordentlig hejser, kan jeg ikke huske, men jeg husker da vi gik ombord i bussen ud til Ban Kapi, vilde protester fra de andre passagerer, men vi fik beroliget dem med at det var en stille og rolig Abe der aldrig lavede ballade.

Desværre slap aben løs i bussen, vilde tumulter, og chaufføren var nødt til at stoppe for at fange kræet igen.

Vel fremme i Ban Kapi stirrede svigermor vantro på det nye familiemedlem der ikke skuffede forventningerne men straks kastede sig over gardinerne, potteplanterne, hunden, svigermor og alt andet sjovt.

Til sidst fik vi bundet ham fast, så vi kunne få lidt nattero.

Næste dag afleverede vi ham på Monkey Bar, ejeren grinede, han havde fået sin nattesøvn.