Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Hvorfor er vi ligeglade med Bangkok?

Oprettet af yindee d. 18-05-2010 08:26
#1

er det rigtigt er vi lideglade med hvad der sker bare vi kan få en billig ferie eller bo godt herude

Krisen buldrer løs i Bangkok, og nummeret på dræbte civile og demonstranter vokser konstant. Men på det internationale, politiske plan forholder man sig påfaldende tavs.

Hverken USA, EU eller danske politikere går ud og kritiserer militærregimet eller den thailandske regering officielt, kritiserer danske eksperter.

- Udlandet burde skride ind nu. Det burde have en stor virkning på Abhisit-regeringen. Sådan som militæret opfører sig, har vi principielt set med en situation, som minder om Sarajevo eller Beijing-massakren. Der er ikke stor forskel på menneskerettighederne i regimer, vi ikke bryder sig om eller Thailand. Man skal fordømme det, siger Johannes Dragsbæk Schmidt, Thailand-ekspert og lektor ved Aalborg Universitet, til DR Nyheder.

Tavs Lene Espersen
For Johannes Dragsbæk Schmidt er det uacceptabelt, at omverden ikke reagerer.

- Det er ingen, der fordømmer det. Hvorfor hører vi ikke Lene Espersen komme med en klar udtalelse eller fordømmelse af, hvad der foregår, spørger han.

Svaret har han selv.

- Jeg har et klart indtryk af, at den amerikanske regering har givet grønt lys til Thailands premierminister Abhisits hårde linje. Derfor er militæret og Abhisit ikke bange for at miste international legitimitet, vurderer han.

Anerkender nedslagtning
Ekspert Johannes Dragsbæk Schmidt forklarer, at Abhisit fik udlandet i ryggen, da de Røde ikke godtog det kompromisforslag om et nyvalg i november, som Abhasit-regeringen kom med i starten af maj.

- Fordi de ikke godtog det forslag fra regeringen, griber ingen ind nu. Det tager jeg nu som et udtryk for, at de anerkender nedslagtningen af rødskjorterne, ikke kun i Bangkok men også i resten af Thailand. Det går også hårdt for sig i Chiang Mai og andre områder, siger han.

Intet overblik
Mikkel Tofte Jørgensen er mangeårig Thailand-ekspert og journalist og journalist og står blandt andet bag rejseguiden 'Turen går til Thailand'. Han har også sit bud på, hvorfor ingen griber ind.

- Det handler om flere faktorer. Thailand er Sydøstasiens næststørste økonomi med en historisk samhandel med USA og en række europæiske lande, så der er masser af penge på spil, siger Mikkel Tofte Jørgensen til DR Nyheder.

Umulig konflikt
Han mener også, at det har betydning, at det er meget, meget svært at danne sig et overblik over konflikten. De lokale medier er et stykke hen ad vejen censureret eller talerør for regeringen.

- Det gør, at det i udlandet er svært at få et klart billede af, hvad der foregår. Med al respekt for Lene Espersen tror jeg ikke, at hun er særlig godt informeret om konflikten. Der foregår nogle ret overlagte mord på civilbefolkningen. Det kan godt være, at nogle af dem er med i demonstrationer eller på anden måde udgør en trussel, men at lave zoner, hvor der må skydes med skarpt, er grundlæggende ikke i overensstemmelse med menneskerettighederne, påpeger Mikkel Tofte-Jørgensen.

Glorificerer ferieparadiset
Lige som Johannes Dragsbæk Schmidt mener han, at udlandet skal begynde at blande sig for at få stoppet krisen.

- Udlandet skulle begynde at kigge kritisk på Thailand og se, om det er i orden eller ej, hvad der foregår. Det er jo lidt sådan, at man har en tendens til at glorificere landet på baggrund af ferie, smil og kultur. Men man må erkende, at der er andre strukturer i ferieparadiset, hvor man ikke er bange for at skyde med skarpt, og hvor man har ladet det eskalere på den måde, påpeger han.

- Oveni har Thailand en meget stærk identitet og nationalfølelse og har aldrig ladet sig kolonisere. I ASEAN-landene har man en politik om, at man ikke blander sig i andre landes interne problemer, siger han.

Ender i borgerkrig
Begge Thailandseksperter mener, at konsekvenserne kan blive uoverskuelige, hvis Thailand ikke får styr på situationen.

- Der skal en fredsmægler ind. Den konflikt skal løses nu, og og de her parter skal i dialog. Ellers kan det ende i egentlig borgerkrig. Det er ikke en konlikt, der skal løses på kort sigt, men en grundlæggende konflikt mellem rig og fattig, by og land, og et opgør med, hvilken rolle, militær og politikere skal spille i et demokrati. Og ikke mindst hvordan den nye tronfølge skal regere, siger Mikkel Tofte Jørgensen.

Johannes Dragsbæk Schmidt er enig.

- Det er næsten umuligt at forudsige, hvordan det her ender. Selv om man får ryddet den såkaldte Røde lejr, løser det intet. Det vil faktisk forværre problemet. Det værste scenarie lige nu er, at der kommer en klapjagt på Rødskjorternes tilhængere, og at vi vil få en borgerkrig, advarer han.

kilde http://www.dr.dk/...130748.htm

er de såkaldte eksperter klar over hvad de taler om jeg tror ikke på at man kan forhanle noget som helst med de røde eller taksin