Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Danske familier flygter til Flensborg
harry eker
#41 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-02-2019 11:45
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 96
Tilmeldt: 07.02.17
 Status: Offline

Efter nye regler: 'Mint er endegyldigt landsforvist'

Der er ingen vej tilbage for den thailandske pige Mint, efter regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er blevet enige om række nye regler for familiesammenføring.

Det mener Radikale Venstres udlændingeordfører, Andreas Steenberg.

»Mint er nu endegyldigt landsforvist,« fortæller han til B.T. umiddelbart efter, at Integrationsministeriet udsendte en pressemeddelelse om de nye regler.

læs mere her https://www.bt.dk...ndsforvist









Mints far: Sidste søm i kisten

13-årige Mint kommer formentlig aldrig til at bo i Danmark.

Det frygter den thailandske piges stedfar, Frank Thøgersen, efter at regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne tirsdag blev enige om et sæt nye regler for familiesammenføring med børn.

»Det er jo godt for de familier, der får brug for det i fremtiden, hvis man er oplyst og ikke fejlinformeret, men for vores vedkommende føler jeg, at det er det sidste søm i kisten.«

læs mere her https://www.bt.dk...m-i-kisten
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Je suis Charlie
#42 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-04-2019 13:45
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 614
Tilmeldt: 14.01.15
 Status: Offline

Mints far fik uventet opkald: 'YES! Nu er der måske et håb


Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Tanken fløj gennem hovedet på Mints far, da han lige havde talt med Udlændingestyrelsens kontorchef.

»Men samtidig tænkte jeg 'YES! Nu er der måske et håb',« siger Frank Thøgersen om følelsen, der et øjeblik fik lov at forplante sig, inden han lagde mobilen fra sig og kørte videre på arbejde.

Få dage før havde han skrevet et brev til Udlændingestyrelsen, hvor han på diplomatisk vis luftede sin frustration over, at det virkede, som om 'Mint har fået livsvarig karantæne fra Danmark', og at han rigtig gerne ville vide, hvad han kunne gøre, for at familien kan bo sammen i Danmark.

Frank Thøgersen blev alligevel noget paf, da han en mandag på vej til arbejde pludselig havde kontorchef i Udlændingestyrelsen Lone Zeuner i røret.

Frank Thøgersen talte bl.a. med kontorchefen om nogle misforståelser i forbindelse med en visumansøgning. Derudover fortalte han, at Mints mor nu siden oktober havde boet i Thailand sammen med Mint, fordi ingen andre kunne tage sig af datteren i hendes hjemland.

Mints biologiske far har, siden Mint landede i Bangkok, frabedt sig al kontakt, og ingen ved, hvor han opholder sig

»Det mente, Lone (kontorchefen, red.) kunne være nye oplysninger i sagen, da de jo netop havde vægtet, at Mint kunne bo hos ham i Thailand,« siger Frank Thøgersen.

læs mere her: https://www.bt.dk...ke-et-haab
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
farang
#43 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-05-2019 14:14
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 348
Tilmeldt: 28.05.11
 Status: Offline

De Radikale vil kræve redningskrans til Mint: 'Alle – uanset parti – havde ondt i maven over den sag'



Radikale Venstre lægger ikke mandater til en regering, der ikke tager hånd om Mint-sagen. En sag, der gav alle politikere, uanset parti, 'ondt i maven'.

»Vi får ikke en ny regering med vores opbakning i Danmark, før vi er enige om, hvordan vi håndterer hele det her område, der handler om danskere med udenlandske ægtefæller, deres børn og stedbørn,« siger Morten Østergaard.

Hans kampagnebus er onsdag aften parkeret foran Herfølge Boldklub. Og selv om Morten Østergaard vist nok holder med AGF, er den radikale formand kommet på hjemmebane.

Radikale Venstre har nemlig været en tydelig stemme i debatten om Mint, som betyder særlig meget for manden, der til daglig bestyrer cafeteriet, serverer slush ice og giver skulderklap til de unge spillere i klubben.

læs mere her https://www.bt.dk...dt-i-maven


Til forsiden  Til toppen  Til bunden
farang
#44 Udskriv indlæg
Skrevet d. 23-05-2019 23:20
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 348
Tilmeldt: 28.05.11
 Status: Offline

Danskerne til Mette og Lars: Få nu Mint hjem

Folketingspolitikerne skal finde en løsning, så Mint kan vende hjem til sin papfar og lillebror.

I en ny måling erklærer 70 pct. af danskerne sig enige i, at politikerne skal finde en løsning for de 70 børn, som siden januar 2017 er udvist efter en integrationsvurdering, så de kan få mulighed for at vende tilbage til Danmark.

Kun 9 pct. af danskerne er uenige.

læs mere her: https://www.bt.dk...-mint-hjem


Til forsiden  Til toppen  Til bunden
farang
#45 Udskriv indlæg
Skrevet d. 24-05-2019 13:37
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 348
Tilmeldt: 28.05.11
 Status: Offline

Socialdemokratiet skærer igennem: Mint skal hjem til Danmark

70 udviste børn – heriblandt Mint – får en ny chance, hvis Mette Frederiksen (S) bliver statsminister. Det melder Socialdemokratiet torsdag efter en syv måneder lang B.T.-serie.

»Den aftale, vi har lavet med regeringen, er god nok fremadrettet, men der er nogle børn, der er kommet i klemme mellem den gamle lovgivning og den nye,« siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S).

I et interview med B.T. torsdag uddyber han, hvordan Socialdemokratiet, hvis de får regeringsmagten, vil gribe en lovændring i forhold til Mint-sagen an.

»Hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, så bliver det i vores regering, at denne lov skal fremlægges. Der, mener vi så, at når den lov bliver vedtaget, så skal alle dem, der er kommet i klemme mellem den gamle lov fra 2016 og den nye lov, have et vindue på tre måneder, hvor de kan søge om familiesammenføring – også selvom deres forældre har været her længere,« siger han.

læs mere her: https://www.bt.dk...il-danmark



www.thai-dk.dk/uploads/BTUdklip.JPG




Mints papfar jubler: 'Det er jo… for fanden! Det betyder alt'

»Det er ligesom at blive far igen. Man får at vide, at konen er gravid. Barnet kommer på en eller anden given dato. Der er termin engang i efteråret. Det er vanvittigt.«

Frank Thøgersen har netop fået at vide, at hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, får hans papdatter, Mint, mulighed for at vende hjem til Danmark.

Det er syv måneder siden, at hun blev udvist af Danmark efter en integrationsvurdering. Siden har Mint og hendes mor boet i Bangkok, mens lillebror Malick og Frank Thøgersen har boet i Køge.

Men står det til Socialdemokratiet, skal loven ikke bare laves om fremadrettet, sådan som regeringen DF og S i februar lavede en politisk aftale om. Der skal også findes en løsning for de børn, der, siden loven trådte i kraft, er blevet udvist, lød meldingen fra udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) onsdag.

læs mere her: https://www.bt.dk...etyder-alt
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
ove
#46 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-06-2019 14:09
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 97
Tilmeldt: 31.08.16
 Status: Offline

SF tager Mints sag med til regeringsforhandlinger

Når forhandlingerne om at danne en ny regering fortsætter tirsdag, kommer SF med et krav om hurtig handling.
»Vi vil have en ny regering til at handle hurtigt på at hjælpe Mint og de andre børn hjem til Danmark igen,« siger SF's gruppeformand, Jacob Mark.

Efter en dags pause i regeringsforhandlingerne er han, SF's formand, Pia Olsen Dyhr, og næstformand Lise Müller indbudt til et nyt møde på Christiansborg tirsdag formiddag, hvor udlændingepolitikken er på bordet.

Og her er det magtpåliggende for venstrefløjspartiet at redde Mint og de 70 andre børn, de er kommet i klemme i reglerne.

»Den måde, Mint og de andre børn er blevet behandlet på, har ikke været i orden. Nu skal vi sørge for, at de kan komme hjem og se deres venner og familie igen og starte på en frisk.«

læs mere her: https://www.bt.dk...handlinger
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
skipper
#47 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-06-2019 20:00
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3491
Tilmeldt: 09.05.09
 Status: Offline

Ja, de små børn har meget at takke Dansk Folkeparti for, lad os så håbe der sniger sig lidt mere menneskelighed ind i samfundet nu da DF er ved at være nede på det niveau hvor de hører hjemme.

Og lad os nu slippe for at alle udlændinge, og danskere, behandles som om de var islamister kat
Anarki eller Kaos.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
natie
#48 Udskriv indlæg
Skrevet d. 23-06-2019 14:10
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 151
Tilmeldt: 19.02.14
 Status: Offline



Fastholder jeg Mint i noget, som aldrig bliver?« Tanken har strejf Marie Hvidtfeldt Bedsted, men alligevel sender hun og Mints gamle
klasse stadig ugentlig snapchats til Thailand.

»Jeg har haft mine professionelle overvejelser. Men fordi sagen er så grotesk, har jeg også hele tiden haft en ret stærk tro på, at hun nok
skulle komme hjem igen,« siger klasselæreren.

På tavlen i klassen står en påmindelse om, at klassen hver fredag skal sende en snapchat til Mint.

»Vi viser noget fra vores hverdag og fortæller hende, at vi stadigvæk er nogen, der tænker på hende,« siger Marie Hvidtfeldt Bedsted.

Og Mint sender søde hilsner med hjerter retur.

Klassekammeraterne tror og håber nu på, at Mint snart kan få lov at komme tilbage til Danmark og bo i Køge.

»Læs den fulde artikel på: BT
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
farang
#49 Udskriv indlæg
Skrevet d. 26-06-2019 17:29
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 348
Tilmeldt: 28.05.11
 Status: Offline

Ny regering på plads: Nu skal Mint hjem

Radikale Venstre vil have thailandske Mint, som B.T. har skrevet en række artikler om, og 69 andre udviste børn hjem til Danmark.

Det fortæller Sofie Carsten Nielsen til B.T. på Christiansborg.

Det er en del af aftalen om ny regering, fortæller Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale.

»Ja, og det er jeg rigtig, rigtig glad for. Vi har forpligtet os til, at de 70 børn, der er i den knibe, kommer hjem. Der bliver lavet en opsamlingslov, som sikrer, at de kommer til Danmark,« fortæller Sofie Carsten Nielsen om de udviste børn.

I aftalen mellem de fire partier, som blev indgået tirsdag aften, kan man læse, at:

'De cirka 70 børn, der er kommet i klemme på grund af integrationsvurderingen fra 2016 og til nu hjælpes ved, at de får tre måneder til at søge om familiesammenføring ud fra kriterierne i den nye lovgivning, selvom deres forældre har væert her længere,' står der i aftalen.

se mere her https://www.bt.dk...-mint-hjem
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
natie
#50 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-07-2019 14:22
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 151
Tilmeldt: 19.02.14
 Status: Offline

Ministeriet arbejder på ny Mint-lov: Bliver præsenteret efter sommerferien

Drømmen er, at han i august kan vende hjem til Danmark med hele sin familie – også Mint og hans kone, Ratree.

Men helt så stærkt ser det ikke ud til at gå.

For selvom ministeriet allerede er i gang med det lovforberedende arbejde, bliver det først fremsat på den anden side af Folketingets sommerferie.

»Denne sag står øverst på min liste. Nogle børn er kommet i klemme, fordi Folketinget har vedtaget nogle regler, som hverken kan forklares eller forsvares. Derfor er vi også allerede gået i gang med at forberede en løsning. Den vil blive præsenteret for partierne hurtigt efter sommerferien,« lyder det fra den nye udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S).

Lige før sommerferien kunne Mint, familien og klassekammeraterne ellers juble over, at politikerne i regeringsforhandlingerne var blevet enige om en redningsplanke for de cirka 70 børn, der siden 2016 er blevet udvist på baggrund af en integrationsvurdering.

Det fik straks de mange familier, der i kortere eller længere tid har været splittet over flere kontinenter, til at stille spørgsmålet: 'Hvornår?'

Mints papfar, Frank Thøgersen, begyndte allerede på den nye regerings første dag at drømme om, at Mint kunne flyve med sin mor, når Ratree den 5. august har en flybillet hjem.

læs mere her : https://www.bt.dk...mmerferien
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Hjertelandet – en ny film om familier fra Thy-egnen Film, bøger etc 19 31-05-2019 15:31
Den danske ambassade i Bangkok søger Visummedarbejder De fastboende 1 17-04-2019 14:26
film og dokumentare danske.. Film, bøger etc 84 15-03-2019 19:25
I eksil i Flensborg Nyheder på dansk 4 03-03-2019 05:49
Fattige danske børn - den usynlige arv Film, bøger etc 3 05-12-2018 00:01

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2019 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.17 sekunder | 45,512,618 Unikke besøg | jQ Blog