Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
PANDORA indvier sit nye produktionsanlæg, Triple A, i Bangkok
nej
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-06-2018 03:10
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 299
Tilmeldt: 20.12.12
 Status: Offline




Anlægget sætter nye standarder i den globale smykkeindustri, hvad angår håndværk, størrelse, hastighed og miljøpåvirkning. Det spiller en central rolle i PANDORAs strategi om at investere i en mere agil produktionskapacitet samt ambitionen om at skabe innovation inden for smykker til tilgængelige priser.

“Vi er meget stolte over at kunne fejre den officielle åbning af vores nye produktionsanlæg. PANDORA ønsker at imødekomme forbrugernes behov for smukke smykker til tilgængelige priser, der er produceret under miljøvenlige forhold, og Triple A er en vigtig milepæl for os i det henseende. Investeringen understreger samtidig vores langvarige og tætte relation med Thailand og det thailandske folk,” siger Thomas Touborg, SVP, Group Operations.

Triple A-anlægget byder på mange nyskabelser inden for produktionen af smykker. Anlægget har indbygget såkaldte “flow lines”, hvor køretøjer ved brug af kunstig intelligens transporterer komponenter mellem arbejdsstationerne, som er bemandet med op til 5.000 smykkehåndværkere. Smykkehåndværkere med forskellige kompetencer sidder samlet for at sikre en smidig arbejdsgang og forbedre produktiviteten og kvaliteten. På denne måde kan anlægget fremstille over 1,5 millioner smykker om ugen og forkorte produktionstiden fra 5-8 uger til maksimalt 4 uger.

Det nye produktionsanlæg er LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) Gold-certificeret og overholder de højeste bæredygtighedsstandarder. Ved at genanvende spildevand sparer man op til 60 procent af vandforbruget, og der er implementeret energibesparende udluftnings-systemer. På taget er der etableret en have, som nedbringer det samlede energiforbrug og giver medarbejderne mulighed for udendørs afslapning.

Triple A er en udvidelse, som er opført ved siden af PANDORAs eksisterende produktionsanlæg i Gemopolis i udkanten af Bangkok. Anlægget i Gemopolis åbnede i 2005 og beskæftiger i dag ca. 10.000 medarbejdere.

Om Triple A:

Der er installeret den mest avancerede teknologi til smykkeproduktion.
Anlægget er blevet LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) Gold-certificeret, og opnåede en score på 10 ud af 10 i kategorien vandeffektivitet og 6 ud af 6 i kategorien innovativt design.
Anlægget består af fire produktionsetager med et areal på ca. 20.000 m2.
Anlægget har plads til op til 5.000 smykkehåndværkere og 46 “flow lines”.
Det har fået navnet Triple A, da det store anlæg er opført på det sted, hvor der tidligere lå tre bygninger – A9, A10 og A11.

Om PANDORA:

PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter via mere end 7.700 forhandlere, herunder mere end 2.400 konceptbutikker. PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 25.300 medarbejdere, hvoraf ca. 13.000 arbejder i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på Nasdaq Copenhagen. I 2017 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 22,8 mia. (ca. EUR 3,1 mia.).

kilde PANDORA


Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Bangkok International Motor Show 2024 Central Thailand 1 28-03-2024 10:59
Bangkok Central Thailand 299 28-03-2024 10:01
Bangkok (1970-1979) Central Thailand 8 21-01-2024 13:29
Morten i Bangkok Central Thailand 2 28-11-2023 12:09
SAS er tilbage med Bangkok-rute Flyselskaber 1 31-10-2023 13:55

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.24 sekunder | 97,894,071 Unikke besøg | jQ Blog